
SHOWS/MATERIALE 2025
Her kan du finde indlægsholdernes præsentationer og materiale fra Økologi-Kongres 2025. Materialerne ligger som pdf. (Se materialer fra tidligere kongresser her)
PLENUM 1 – Den økologiske forskel
- MARIE TRYDEMAN KNUDSEN, professor, Aarhus Universitet. Hvis økologien forsvandt i morgen. Uden økologi og nye tiltag sakker vi bagud i kampen med udfordringerne inden for klodens planetære grænser.
- DR. JULIA BAUDRY, Inrae (Institut national de recherche pour l’agriculture, l’alimentation et l’environnement), Frankrig. Økologiens sundhedseffekter. Effekten af økologisk kost på folkesundheden. Ny epokegørende viden fra et stort fransk studie. (Offentliggøres ikke)
- HANS ERIK JØRGENSEN OG MICHAEL KJERKEGAARD, økologiformænd, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Økologiens fremtid. Vi fordøjer og reflekterer over økologiens nødvendighed og potentialer, og du kan blande dig i debatten. (Offentliggøres ikke)
A1 Jorden – Regenerativt landbrug – hvem, hvad og hvorfor
A2 Kvæg – Afgræsning som klimavirkemiddel hos økologiske malkekøer
- DANA OLIJHOEK, adjunkt, ANIVET – Kvæg og Ernæring, Aarhus Universitet. Oplæg på engelsk. Metanudledning ved afgræsning som klimavirkemiddel. Resultater fra afgræsningsforsøg på Aarhus Universitet. (Offentliggøres ikke)
- BRIAN FRUERGAARD-ROED, landmand, Grøndalsgård. Succes med afgræsning i praksis. Få køerne til at hente mest muligt græs – uden at malkesystemet står i vejen
A3 Marked – Forbrugernes bæredygtige valg
- TOVE CHRISTENSEN, lektor, Københavns Universitet. Fremtidige markedsmuligheder for den økologiske sektor. Når økonomien truer bæredygtige købsbeslutninger.
- PERNILLE HARTINGTON, konsulent i vareansvarlighed, Coop. Flere økologiske fødevarer i indkøbskurven. Sådan møder vi forbrugernes værdier om bæredygtighed. (Offentliggøres ikke)
A4 Enmavede dyr – Reduceret næringsstofbelastning fra udegående grise
- SIMME ERIKSEN, chefkonsulent, teamleder for Økologisk Husdyrproduktion, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Når fosfor bliver styrende for miljøkravene til udegående grise. Miljøkrav, vilkår og fremtidige rammer for udendørs grise – kan vi påvirke dem?
- MARTIN JENSEN, seniorforsker, Institut for Fødevarer – Differentierede og biofunktionelle fødevarer, Aarhus Universitet. Næringsstofbelastning fra udegående grise – problemer og virkemidler. Flere virkemidler kan mindske næringsstoftab – og der arbejdes på nye tiltag i marken. (Offentliggøres ikke)
A5 Grøn trepart – Grøn trepart og økologi – hvad ser vi ind i?
- ANDERS PANUM JENSEN, direktør for Grøn Trepart, Landbrug & Fødevarer. Grøn Trepart og Økologi. Hvordan går det med arbejdet med implementering af Grøn Trepart, og hvordan spiller økologien en rolle som virkemiddel. (Offentliggøres ikke)
B1 Jorden – Pløjning og jordens sundhed
- LARS JUHL MUNKHOLM, professor, Aarhus Universitet. Pløjning eller pløjefri? Betydning for jordens sundhed. Få dybere indsigt i, hvad ploven gør ved jordens struktur, jordbiologien og afgrødeudviklingen.
- OLE OLSEN, landmand, Dysted Østergaard. Regenerativ økologi med plov. En anden måde at tænke pløjning med efterafgrøder for at styre ukrudt og næringsstoffer
B2 Kvæg – Naturlige midler mod metanemissioner fra malkekøer
- NATALJA NØRSKOV, lektor i Anvendt Bioteknologi, Aarhus Universitet. Resultater fra forsøg med brug af naturens egne ressourcer på vejen til en klimaneutral ko. Naturlige additiver som miljøvenlige løsninger til at reducere metan- og kvælstofemissioner fra kvæg har vist lovende resultater
- STEEN B. IVERSEN, Chief Technology Officer, Inter Biosolutions ApS. Anacardex – En naturlig metanhæmmer under udvikling. Anacardex er et nyt metanreducerende produkt til kvæg baseret på et naturekstrakt fra cashew nøddeskaller og majs, som har vist lovende resultater i In vitro tests. Oplægget vil præsentere status, udviklingsplaner og perspektiver for produktet. (Offentliggøres ikke)
B3 Marked – Fra niche til hyldevare
- KRISTINE PILGAARD, kommerciel chef, Meny. Meny som partner for fødevareproducenter. Hvad er Menys rolle og ansvar i et samarbejde som eksempelvis ’Danske Madskatte’.
- PETER MEJNERTSEN, landmand og direktør, Mejnerts Mølle. Hvad kræver det at arbejde sammen med en dagligvarekæde om salg, produktudvikling og branding. Indsigter i samarbejdet mellem landmand og dagligvarekæde.
B4 Enmavede dyr – Dyrevelfærd hos grise
B5 Grøn trepart – Arealfordeling og udtagning
- TOMMY DALGAARD, professor, Aarhus Universitet. Living Lab Landskaber til inspiration for mere økologi i Den Grønne Trepart. Økologiens særlige rolle for fremtidens landskaber i TRANSFORM-DK.org living labs på tværs af landet.
- THOMAS JENSEN, udtagningskonsulent, Agillix. Vådområdeprojekter – fra idé til naturgenopretning. Jordudtagning i vådområder åbner for naturgenopretning og styrker biodiversiteten
C1 Jorden – Husdyr og planteavl
- CHRISTIAN MEYER, landmand, Vilhelmshøj. Kvægflokken på Vilhelmshøj sørger for, at jorden holdes frugtbar. Kvæget græsser naturarealer om sommeren og udnytter de grønne marker om vinteren til vinterfoder. (Offentliggøres ikke)
- HANS HENRIK THOMSEN, landmand, Hallundbjerg. Mobile slagtegrise KAN gøde jorden og passer ind i det nye Regenerative Jordbrug. En teknisk gennemgang af mekanismerne og biologien, der arbejdes med i planteavl, hvor mobile slagtegrise bidrager til gødskning og omlægning af græsmarker
C2 Kvæg – Ko-kalvsystemer: Staldindretning, sundhed og velfærd
- METTE BISGAARD PETERSEN, adjunkt, Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet. Sundheden hos ammetanter og kalve. Sundheden er positivt påvirket på nogle parametre og udfordret på andre.
- LENE FLØE MØLLER, landmand, Holmager Økologi. Ko-kalv-systemer i praksis. Hos Holmager Økologi har man bygget et system specifikt til ammetanter – i senge og træningsbokse
C3 Marked – Perspektiver på det danske grøntsagsmarked
- DORRIT ANDERSEN, konsulent, Root Consult. Hvordan fremtidssikrer vi dansk grøntsagsproduktion. Hvordan kan Plantefonden og branding af danske grøntsager hjælpe branchen?
- JACOB ZEUTHEN, klima- og fødevarepolitisk chef, Danmarks Restauranter og Cafeer. Fødevaresikkerhed fra et foodservice perspektiv. DRC strategi for fremme af økologiske grøntsager i foodservice
C4 Enmavede dyr – Få dine grise godt fra start
- SARAH-LINA AAGAARD SCHILD, specialkonsulent grise og produktionssystemer, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Det kan du gøre i faremarken for at få grisene godt i gang. Inspiration og erfaringer fra en rundtur på de økologiske grisebedrifter.
- CELINE BOYSEN, ansvarlig for faremarken, Bovbjerg Økologi. Gode resultater ved fravænning. Det ser vi efter, og sådan gør vi for at fravænne store og sunde grise. (Offentliggøres ikke)
C5 Grøn trepart – Ny kvælstofregulering fra 2027, gælder også økologien
- SVEN HERMANSEN, chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Hvad den skærpede miljøregulering betyder for økologiske bedrifter. Reduceret kvælstofudledning kræver tilpasning og brug af hele værktøjskassen.
- ANTON RASMUSSEN, chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Praktiske løsninger med afgrøder, efterafgrøder og jordbehandling. Grønne marker og skarp strategi reducerer kvælstofudledningen. (Offentliggøres ikke)
D1 Jorden – Græsmarkernes rolle for bedre kulstoflagring, jordsundhed og mindsket kvælstofudvaskning
- JOHANNES LUND JENSEN, tenure track adjunkt, Institut for Agroøkologi, Jordbiologi og Næringsstoffer, Aarhus Universitet. Kulstoflagring, jordsundhed og kvælstofudvaskning i økologiske kvægsædskifter. Øget jordsundhed og funktionalitet i kvægsædskifter.
- ESBEN ØSTER MORTENSEN, postdoc, Institut for Agroøkologi, Klima og Vand, Aarhus Universitet. Græsmarksblandinger til opbygning og stabilisering af jordens kulstofpuljer. Brug den rette græsmarksblanding for maksimering af jordens evne som stabilt kulstoflager
D2 Kvæg – Højere selvforsyningsgrad i mælkeproduktion
- BIRGITTE KJEMTRUP HØYER, kvægrådgiver, ØkologiRådgivning Danmark. Optimal kvalitet i græsensilagen giver dagligt en billigere fodring. God plan og opfølgning giver højere udbytte i marken, bedre kvalitet, billigere fodring og god økonomi.
- NIELS RASMUSSEN, landmand, Kathrinesminde. Selvforsyning i årsrytmen. Strategi på lowcost malkebedrift med forårs-kælvninger og maksimal afgræsning.
D3 Marked – Hvad betyder den regenerative diskurs for økologiens fremtid?
- SIMON BOAS HOFFMEYER, vice president for bæredygtighed, Carlsberg Group. Carlsbergs arbejde med regenerativt dyrkede råvarer. Hvorfor og hvordan arbejder Carlsberg med den regenerative dagsorden, og hvordan ser Carlsberg på den økologiske produktion i den sammenhæng? (Offentliggøres ikke)
- LEIF FRIIS JØRGENSEN, adm. direktør, Naturmælk. Naturmælks arbejde med klima, bæredygtighed og regenerativt landbrug. Hvordan ser Naturmælk på det regenerative landbrugs fremmarch, og hvordan kommer økologer med i den regenerative overhalingsbane.
D4 Enmavede dyr – Økologiske aminosyrer til foder
- JAN VÆRUM NØRGAARD, professor, Aarhus Universitet. Nødvendigheden af en alternativ kilde til aminosyrer. Udvikling af et nyt foder der kan levere lysin, treonin og methionin til økologiske grise og fjerkræ.
- KRISTIAN KNAGE-DRANGSFELDT, produktkonsulent, Vestjyllands Andel. Nødvendigheden af aminosyrer i praksis. Ny aminokildes påvirkning af råprotein i økologiske foderblandinger samt miljømæssige effekter
D5 Grøn trepart – Økonomi og treparten
- SVEN HERMANSEN, chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Forslag og eksempler på mulige tilpasninger i forskellige produktionsgrene. Hvordan økologer kan tilpasse sig nye krav fra trepart og kvælstofregulering.
- MICHAEL FRIIS PEDERSEN, seniorrådgiver, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Samspil mellem økologisk arealstøtte og elementerne i den grønne trepart. Elementerne i GTP trækker i forskellig retning mht. behovet for arealstøtte for at nå 500.000 ha
E1 Jorden – Kompost på den lange bane
- MARIE REIMER, specialkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Kvælstof-flow i økologisk, biodynamisk og konventionelle dyrkningssystemer. Hvad siger DOK-forsøgene, om N-flow i forhold til udbytter, udvaskning og emissioner i de tre dyrkningssystemer.
- MAJKEN HUSTED, chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Kvælstof-flow i planteavlssædskifter med kløvergræs som forfrugt. Hvilke effekter har kløvergræs og have-park kompost i vårbyg og vinterraps, hhv. år 1 og 2 efter kløvergræs
E2 Kvæg – Avl tilpasset økologiske produktionssystemer og forbrugerpræferencer
- HANNE MARIE NIELSEN, seniorforsker, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet. Nye brede avlsmål for økologisk kvæg. Hvis den økologiske malkeko fremover skal opfylde forbrugernes krav, kræver det nye avlsmål.
- MORTEN KARGO, seniorforsker, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet. Hvad et økologisk avlsprogram kan levere. Det økologiske avlsprogram sikrer kvalitetsprodukter fra sunde dyr med høj overlevelse.
- LARS JØRGENSEN, landmand, Krogsagergaard. Fremtidens økologiske produktionssystemer for mælkeproduktion. Fremtidens økologiske produktion vil være varieret – få tre bud på den økologiske kvægproduktion om ti år.
E3 Marked – Økologi for sundhedens skyld
- JULIA BAUDRY, forsker, Inrae (Institut national de recherche pour l’agriculture, l’alimentation et l’environnement), Frankrig. Forholdet mellem økologiske fødevarer og sundhed. Den nyeste viden om sundhedseffekter associeret med indtagelse af økologiske fødevarer. State of art ift. sundhedseffekter associeret med indtagelse af økologiske fødevarer. (Offentliggøres ikke)
E4 Enmavede dyr – Dual-purpose høns og fremtidens kødproduktion
- SANNA STEENFELDT, seniorforsker, Aarhus Universitet. Muligheder og barrierer for en bæredygtig produktion med dual-purpose høns.
- NIELS RIIS, landmand, Hinge Søgård. Ægproduktion med dual-purpose høns i praksis
E5 Grøn trepart – Kløvergræs til bedre udbytter og lav kvælstofudvaskning
- MORTEN WINTHER VESTENAA, specialkonsulent; Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Dækningsbidrag, kvælstofregulering og bløde værdier. Sådan indgår kløvergræs i sædskifter så det bidrager til markdrift og trepartens målsætninger.
- ESBEN ØSTER MORTENSEN, postdoc, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Udbyttestabilitet og synergieffekter i kløvergræsmarker. Sådan sammensættes kløvergræsblandinger til stabilt udbytte og stærke synergieffekter
F1 Planteavl – Sådan hæver vi de økologisk udbytter
- POUL CHRISTENSEN, plantekonsulent, ØkologiRådgivning Danmark. Hæv udbytterne med de gamle dyder. Du kommer langt med sædskifte med bælgfrugter og reduceret jordbehandling.
- SVEND BRODERSEN, direktør, Gram Slot. Skovlandbrug som en investering i øgede udbytter. Erfaringer og forventninger til skovlandbruget
F2 Klima – Virkemidler til klima og bæredygtighed
- FRANK WILLEM OUDSHOORN, chefforsker, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Klima- og bæredygtighedstiltag på økologiske landbrug. Få overblik og inspiration til virkemidler på din økologiske bedrift.
- NINNA RIEPER BOESEN, økologirådgiver, VKST. Sådan bruges virkemiddelkataloget i rådgivning og praksis. Rådgivning gør det nemt at omsætte kataloget til konkrete tiltag.
F3 Grønt – Økogrøntsager til professionelle køkkener
- MONA CARØE, cheføkonoma, Regionshospitalet Randers. Efterspørgsel på økogrønt i hospitalskøkkenet. Hør hvordan et stort hospital arbejder målrettet med at bringe økogrønt ind på menuen.
- KRISTIAN PALMBERG, direktør, Cater Grønt. Fra mark til køkken – veje for afsætning af økologisk grønt. Grossistens blik på efterspørgsel, afsætningsveje og match mellem køkken og gård
F4 Biodiversitet – Biodiversitet og produktion på lavbundsjorde
- SYBILLE KYED, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening. Muligheder for økologien og biodiversiteten i den grønne trepart. Økologien kan hjælpe naturen og fødevareproduktionen på vej.
- OLE ANDRESEN, landmand, Bakkegaard. Naturpleje, græskød og Nationalpark Vadehavet. Fødevareproduktion kan gavne naturen
F5 Jordejerskab – Næste generations muligheder for at etablere sig
- MICHAEL KAMPP MORTENSEN, gruppeleder for landbrug, Merkur Andelskasse. Indsigter i markedsudviklingen og jordpriser. Markedsudvikling og udlånspuljen til bæredygtige projekter.
- CHRISTIAN ORTHMANN ANDERSEN, formand, LandboUngdom. Hvilke muligheder har ungdommen for at etablere sig som landbrugere. LandboUngdom og arbejdet for næste generation af landmænd
G1 Planteavl – Fremtidens sortudbud til økologer
- ANDERS BORGEN, planteforædler, Landsorten/Agrologica. Den økologiske forædlings rolle i fremtidens sortsvalg for økologer. Hør om, hvilke prioriteter man arbejder med i den økologiske sortforædling.
- CLAUS BECH, direktør, Bejo Nordic. Udbud af sorter til økologisk grøntsagsdyrkning. Hvordan forventes udbuddet af grønsagssorter til økologisk landbrug at se ud kommende 5-10 år bl.a. set i lyset af klimaforandringer og forventede NGT-teknikker. (Offentliggøres ikke)
G2 Klima – Klimaeffekter – økologiens potentialer og udfordringer
- JULIE CHERONO SCHMIDT HENRIKSEN, chefkonsulent, teamleder for Klima og Natur, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Klimavirkemidler i økologisk husdyrbrug og planteavl. Indsatser og praksisser i de økologiske produktioner, der understøtter den lavere udledning
- MICHAEL KJERKEGAARD, landmand, Eskelyst. Økologiske klimasvar. Økologer kommer i mål
G3 Grønt – Danske økologiske kartofler i gryden
- JENS GRØNBECH HANSEN, senior advisor, Aarhus Universitet. Fremtiden for økologiske kartofler i Danmark. Fælles strategi mod skimmel – kan øko- og konventionelle avlere finde fælles løsninger.
- EJNER BISGAARD, landmand. Hverdagen med økokartofler – udfordringer og muligheder. Erfaringer fra marken med sygdomspres, lagring og salg af økologiske kartofler. (Offentliggøres ikke)
G4 Biodiversitet – Biodiversitet som fyrtårn i fortællingen om økologi
- MARTIN HVARREGAARD THORSØE, forsker, Institut for Agroøkologi – Jordbrugssystemer og Bæredygtighed, Aarhus Universitet Formidling af biodiversitet som merværdi. Udvikling af strategier for at værdisætte og løfte økologiens fortælling om biodiversitetsindsatser.
- ANNE BERG, landbrugsfaglig chef, Thise Mejeri. Biodiversitet som integreret del af økologien. Kommunikation og læring landmand og landmand imellem som løftestang for fortællingen
G5 Biodynamisk- Biodynamisk landbrug
- CHRISTIAN PETERSEN, landmand, Birkelund Demeter. Biodynamik på sønderjysk. Biodynamisk planteavl i samarbejde med økologiske mælkeproducenter på en egn med mange økologiske husdyr.
- KARL HENNING MIKKELSEN, landmand, Højbo. Gården som inspirationskilde. Landbrugets evne til selv at frembringe, hvad det har brug for kan være en udfordring, og opgaven i at nærme sig dette er en af grundlagene for biodynamisk dyrkning
H1 Planteavl – Peas and love – and harmony?
- DORTE BODIN DRESBØLL, lektor, Københavns Universitet. Nye potentialer i gamle ærtesorter. Gamle sorter kan stadig dyrkes og give værdi i dag.
- ASTRID SØGAARD, ejer, Pure Dansk. Samarbejde med landmænd og afsætning – Pure Dansk fra mark til tallerken. Indgangsveje til afsætning af bælgfrugter i dag.
H2 Klima – Efterafgrøder og Klima
- DENNIS WEIGELT PEDERSEN, specialkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Bedre udnyttelse af mellem- og efterafgrøder. Fra ukrudtskontrol til kvælstoffabrik – hvordan vi bedst udnytter vores mellem- og efterafgrøder.
- VERONIKA HANSEN, tenure track assistant professor, Københavns Universitet. Efterafgrøder som klimavirkemiddel. Effekterne af efterafgrøder på kulstofinput og udledning af lattergas i flerårige markforsøg
H3 Grønt – Sund jord og større udbytter med kompost og jordforbedringsmidler
- HANNE LAKKENBORG KRISTENSEN, professor, Institut for Fødevarer – Planter, Fødevarer & Bæredygtighed, Aarhus Universitet. Kompostering som lokal affaldshåndtering. Viden om nye komposteringsteknoligier og kompostens effekt på jorden.
- ASK RASMUSSEN, grøntsagsproducent, Kiselgården – Økologisk og Biodynamisk Jordbrug Kompost i grøntsagsproduktion. Få viden og praktiske erfaringer med anvendelse af kompost hos Kiselgården
H4 Biodiversitet – Marknaturindeks sætter mål for landbrugslandets biodiversitet
- YOKO LOUISE DUPONT, seniorforsker, Institut for Agroøkologi – Agerlandets Biodiversitet, Aarhus Universitet. EcoMetric – udvikling af et nyt koncept for et marknaturindeks. Udvikling af et videnskabeligt funderet system til kvantificering af biodiversitet.
- BENT RASMUSSEN, specialkonsulent, Landbrugsnatur og naturpleje, Innovationscenter for Økologisk Landbrug Hvordan kan et marknaturindeks gøre en konkret forskel i fremtidens landbrug. Årtiers snak om biodiversitet i landbrugslandet kan nu omsættes til målrettet handling.
H5 Teknologi/Digitalisering – Teknologier til økologi – idéudvikling i fællesskab (Workshop)
I1 Planteavl – Manganmangel er en skjult dræber
- SIDSEL BIRKELUND SCHMIDT, specialkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug Mangan er central for fotosyntesen. En tilstrækkelig manganforsyning er nødvendig for at sikre optimal fotosyntese og gode udbytter.
- MIA WORSØE HANSEN, økologirådgiver, Velas. Hvordan undgår vi manganmangel i praksis. Ved at opdage manganmangel tidligt, undgår vi de største tab og bibeholder kvaliteten.
I2 Klima – Gødning med høj effekt og lav udledning
I3 Grønt – Biostimulanter i kartoffel- og grøntsagsproduktion
- MESFIN TSEGAYE GEBREMIKAEL, ph.d., Aarhus Universitet. Oplæg på engelsk. Evaluering af kommercielle plantebiostimulanter i grøntsagsproduktionen. Erfaringer fra eksperimentelle undersøgelser under kontrollerede forhold og feltforhold i Danmark.
- OLE ENGELLYST, rådgiver, Rådgivning by Engellyst. Kompostekstrakt i grønsager – din egen biostimulant. Sådan producerer og bruger du din egen biostimulant af lokale og naturligt forekomne mikroorganismer. (Offentliggøres ikke)
I4 Biodiversitet – Biodiversitetstiltag i praksis – så nemt kan det gøres
- BENT RASMUSSEN, specialkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Grundregler for øget biodiversitet på bedriften. Hør om grundregler for øget biodiversitet i marken til gavn for både afgrøder, flora og fauna.
- HENRIK JESSEN, landmand, Naalebjerggaard. Sådan skaber jeg levesteder for flere vilde planter og dyr på bedriften. Hør hvordan landmand Henrik Jessen arbejder for gode betingelser for mere biodiversitet på gården
I5 Digitalisering – Digital styring af bedriftens bæredygtighed
Plenum 2 – Nudging – mod mere økologi i indkøbskurven
ØKOLOGI-KONGRES 2025 • 18.-19. NOVEMBER PÅ VINGSTED HOTEL & KONFERENCECENTER
