Økologi-Kongres 2015 - Årets økologi-begivenhed

 

 

Få succes på Økologi-Kongres
– de 10 bud

Deltagere på Økologi-Kongres 2013
Foto: Landbrugsmedierne


< TILBAGE


1. Tænk på dine tilhørere

+

÷

Det kan ikke siges tydeligt nok: Tænk på dine tilhørere, når du forbereder dit oplæg. Dine tilhørere er overvejende landmænd og/eller rådgivere. Hvad har de nytte af at høre?
Jo bedre de kan følge med og forstå dit oplæg, jo bedre oplevelse får de.

Glem alt om, at oplægget også skal være fint for dine kolleger. Økologi-kongressen er ikke en forskerkongres! Hvis du overfodrer dine tilhørere, så de ikke kan følge dig, mister de nemt tråden i oplægget.


2. Hvad er budskabet?

+

÷

Hvad skal deltagerne huske, når de forlader lokalet?
Formuler et eller få klare budskaber og fokusér på dem.
Opsummér gerne budskaberne i slutningen af dit oplæg.

Du ved en masse om dit emne, men lad endelig være med at ville fortælle det hele.


3. Starten er vigtig

+

÷

De første minutter er afgørende for at få deltagerne med. Fortæl tydeligt, hvad dit oplæg handler om.
Det er ok at være nervøs i starten. Du er velforberedt og ved det går over, når du kommer i gang.

Start aldrig med beklagelser.
Brug heller ikke en masse tid på at fortælle om det, du ikke kommer ind på.


4. Tal tydeligt og vis engagement

+

÷

Det vigtigste ved oplægget er dig, og det du siger – ikke dit diasshow.
Se ud på deltagerne – og kun lidt op på lærredet. Tal højt og tydeligt, og hold gerne små pauser i talestrømmen.
Hold gerne flere generalprøver, så du har styr på formuleringer og tiden.
Medbring stikord på papir eller på talekort.

Læs ikke direkte op fra manuskriptet. Det virker monotont og kedeligt.
Undgå at tale for hurtigt eller jappe.


5. Brug få, velvalgte dias

+

÷

Hvert eneste af dine dias skal have et formål – f.eks. et diagram, en tabel, et foto eller lignende. Det kan også være udvalgte stikord og konklusioner.
Dine dias skal først og fremmest vise det, der er nemmere at forstå med øjnene end med ord.

Deltagerne kan ikke få fuldt udbytte af, det du siger, hvis de samtidig skal læse en masse ord på dine dias. Skån tilhørerne for at skulle læse sig gennem dit oplæg, mens du taler. 


6. Det enkelte dias er tydeligt og flot

+

÷

Brug store skrifttyper (mindst punkt 28), så alle tydeligt kan læse teksten.
Bearbejd tabeller, så de kun viser de helt centrale tal.
Husk at forklare tydeligt, hvad tabeller og figurer viser. Giv tilhørerne tid til at forstå, hvordan de er bygget op.
Brug gerne fotos, som illustrerer, det du siger. Film er også ok, hvis den understøtter budskabet bedre end noget andet.

Undgå at bruge helt specielle skrifttyper, farver og avancerede animationer. Det tager nemt fokus fra indholdet.
Fald ikke for fristelsen til at vise store imponerende tabeller og indviklede figurer, som tilhørerne ikke kan se tydeligt eller er vanskelige at forstå.
Undgå mørke, utydelige billeder.


7. Rigtige historier fænger

+

÷

Har du mulighed for det, er det godt at inddrage små konkrete (måske pudsige) oplevelser og fortællinger fra det virkelige liv.
Vis gerne fotos, som viser konkrete situationer.  

Spring dårlige vittigheder og ikke-sigende historier over. 
Undgå at fortælle detaljeret om forsøgets udførelse, forsøgsmetodik mv.


8. Hold tiden

+

÷

Der er et stramt program for økologi-kongressen, så det er vigtigt, du overholder tiden. I et godt og vellykket møde er der tid til at få spørgsmål fra salen.

Mødelederen vil give dig signal, når det er tid at afslutte, men det er bedst at have timet oplægget selv.


9. Hold generalprøve

+

÷

Det er vigtigt, at du holder en generalprøve, f.eks. for dine kolleger, og får bemærkninger og gode råd til din fremlæggelse. Så kan du lave en endnu bedre præstation på kongressen.

Mød ikke op til generalprøverne med et halvfærdigt oplæg. Oplægget skal også være forberedt, så det passer med den tid, du har til rådighed på kongressen.


10. Hold ud!

+

÷

Det er et stort arbejde at præstere et godt oplæg. Lyt til kollegernes kommentarer, og vær selvkritisk undervejs. Til sidst sammensætter du et oplæg, du selv har det godt med, og sender det til kongressens hjemmeside.

 

 

 

Held og lykke med en god præsentation

 

Plantekongressen har lærerig video

Få fiasko som indlægsholder:




< TILBAGE

NYHEDER



Tilmeld nyhedsbrev


Vil du have informationer om Økologi-Kongres 2017, så tilmeld dig nyhedsbrevet.

 


Følg os på Facebook
Følg Økologi-Kongres på Facebook

 

 


 

Økologi

Gå til forsiden