Økologi-Kongres 2015 - Årets økologi-begivenhed

 

 

Program, plenummøder

 

Plenum 1:
Økologi som løftestang for fællesskab og udvikling

Den 25. november 2015, 10.00-11.00


Den økologiske bevægelse i Danmark opstod for mere end 30 år siden med afsæt i en gruppe mennesker, som grundlæggende ville gøre tingene bedre – og derfor anderledes på mange måder. Men det er også historien om en gruppe, som satte sig et mål og formulerede en fælles vision – og som derfra arbejdede og arbejdede for at opnå det. Udfordrende – men det blev en succes, og økologien har aldrig fyldt så meget i danskernes bevidsthed og i deres indkøbskurve som nu.

Lejre Kommune er gået forrest i forhold til at formulere en vision for hele kommunen. En vision, som tager økologi ind som en grundpræmis og som aktivt bruger ambitionen om mere økologi til at generere og understøtte udviklingen i kommunen. En udvikling som omfatter dem, som dyrker jorden, men også dem som aftager produkterne – og ikke mindst dem som gerne vil aftage økologien og tænke det ind i en bredere sammenhæng og i et fælleskab om at lave en endnu bedre kommune at leve i.

Centrale spørgsmål:

  • Hvorfor skulle økologi være en naturlig del af udviklingen i Lejre Kommune?
  • Hvilke aktører arbejder aktivt med udviklingen i Lejre – og hvordan giver det fællesskab?
  • Hvordan kan økologer skubbe til en udvikling i kommunerne?

Oplæg:
Lejre Kommune: Vi bruger økologi som løftestang for fællesskab og udvikling
Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune
 
Ordstyrer:
Formand Per Kølster, Økologisk Landsforening og medlem af Styregruppen bag Økologi-Kongres 2015


Gå tilbage til programoversigten

 

 

 

Plenum 2:
Muld er guld – så pas på den

Den 26. november 2015, 11.00-12.30

 

Muld er guld – så pas på den

Jorden er ikke bare et vækstmedie – det er det tynde, sarte lag, der kan udgøre forskellen på frodighed og misvækst.
Det er en grundlæggende holdning i det økologiske og biodynamiske jordbrug, at jordens mikro- og makroorganismer og dens næringsstoffer skal behandles, så det opbygger mulden. Den udgør den frugtbare grobund for sunde planter til føde og foder.
FNs fødevareorganisation FAO har i 2015 fokus på jordens frugtbarhed med temaet Year of the Soils. Det har dette plenum også. Anledningen er alvorlig: jordens liv og struktur er under pres af udbyttefokuseret dyrkning med tunge maskiner. Det slider på mulden, hæmmer livet i jorden, begrænser dyrkningssikkerheden og giver problemer for miljøet og bedriftsøkonomien i fremtiden.
Det er nemt at nedbryde muldlaget, men vanskeligt at opbygge det. Men det er muligt, når man har fokus på det i sin planlægning og praktiske arbejde. Oplæggene handler om, hvorfor muld er guld og hvordan vi passer godt på den. Og mere end det: hvordan vi kan øge muldindholdet og opbygge frugtbarheden i jorden. Dét er ansvarlig økologi og god økonomi.

 

Centrale spørgsmål:

  • Hvordan forholder vi os personligt og fagligt til jorden – udover at den er et vækstmedie?
  • Bliver vi klogere på jordens kvalitet ved at analysere dens næringsstoffer og mikroliv?
  • Kan dyrkning efter et højt udbytte forenes med at tage hensyn til jordens frugtbarhed?

Oplæg:

The Soil Biome - understanding soil as the stomach of the plant (taler på engelsk)

Director Patrick Holden, Sustainable Food Trust


Fælles om at dyrke og pleje hinandens jord
Gartner Lars Skytte, Skyttes Gartneri

Læs sammendrag


5 trin til en mere frugtbar jord

Planteavlskonsulent Martin Beck, Økologisk Landforening

 

Ordstyrer:

Frugtavler Mette Meldgaard, Strynø Frugthave

 

 

Gå tilbage til programoversigten

 

 

 

Plenum 3:
Renere mel i posen og flere brød i ovnen

Den 26. november 2015, 15.00-15.30

Der er fantastiske muligheder for at udvikle og udbrede økologien, når vi arbejder med kvalitet, åbenhed og fælles mål hele vejen fra bonde til kunde og retur. Det er grundlaget for, at økologien på mange områder er en succes i Danmark. Og den succes har gode muligheder for at vokse.

 

Kongressens sidste plenum giver en engageret beretning om, hvordan samarbejde hele cirklen rundt kan øge salget markant. Simon Clemens er medstifter af Brød&Co i Vejle, der er en relativ ny spiller på den økologiske/biodynamiske bane. Han er kok og ’brødmand’ og kommunikerer meget aktivt med deres kunder, både direkte i butikken og på Facebook. Det handler om at involvere leverandører, medarbejdere og kunder i ideer og ønsker, i små og store begivenheder og at fortælle om succeser og problemer. I løbet af få år er Brød&Co vokset fra at være et lille baggårdsbageri til nu at være et gastronomisk kraftcenter i Vejles bymidte med bageri, café og langbords-restaurant. I september i år blev de nr. 3 i DM, og ambitionerne stopper ikke der.

 

Centrale spørgsmål:

  • Hvad er de vigtigste aktiviteter for at øge det økologiske salg?
  • Hvor meget skal man inddrage sine kunder i virksomhedens økonomi?
  • Hvad er fordele og ulemper ved en meget åben kommunikation?

 

Oplæg:

Fantastiske muligheder for at udvikle og udvide økologien

Kok og brødmand Simon Clemens, Brød&Co

 

Ordstyrer:
Landmand Hans Erik Jørgensen, formand for Økologi-Sektionen, Landbrug & Fødevarer og medlem af Styregruppen bag Økologi-Kongres 2015

 

 

 

Gå tilbage til programoversigten

NYHEDER



Tilmeld nyhedsbrev


Vil du have informationer om Økologi-Kongres 2017, så tilmeld dig nyhedsbrevet.

 


Følg os på Facebook
Følg Økologi-Kongres på Facebook

 

 


 

Økologi

Gå til forsiden