Program, mødeblok C
C1:
Biodynamisk arbejde med bedriftens livsformer og helhed
Onsdag den 25. november kl. 16.15-17.45
Bio-dynamisk betyder livs-kraft, og som biodynamiker har man fokus på at pleje de levende, opbyggende kræfter i jord, planter og dyr. Formålet er at øge jordens liv og balance og at producere fødevarer, der kan give forbrugerne sundhed til både krop og sjæl. For landmanden giver de biodynamiske principper inspiration til at se og tænke på sin bedrift på en ny måde. Og det giver nye faglige udfordringer.
De praktiske erfaringer og videnskabelige langtidsforsøg viser, at de biodynamiske metoder har særligt gode effekter i jorden. Biodynamiske produkter får anerkendelse for deres gastronomiske kvaliteter, og landmændene får ofte en merpris for den ekstra kvalitet, de laver.
Som biodynamiker arbejder man ud fra ideen om, at ens bedrift er en levende organisme, der holdes sund ved at sikre balance i samspillet mellem alle dele, f.eks. jorden, afgrødetyper, dyreracer, kompost, naturområder og sociale aktiviteter. En høj grad af selvforsyning med foder og gødning styrker landbrugsorganismes stabilitet og jordens frugtbarhed.
Centrale spørgsmål:
- Hvad får en moderne økolog til at dyrke biodynamisk?
- Hvad kræver en omlægning til biodynamisk drift rent fagligt, praktisk og personligt?
- Hvad kan biodynamisk dyrkning byde på til landbruget i fremtiden?
Oplæg:
Min motivation er mere liv og muld og sundere mad til mine kunder
Planteavler Karl Henning Mikkelsen, Højbo
Den biodynamiske helhedstanke er en inspirerende udfordring for os
Landbrugsansvarlig Anke Stubsgaard, Andelssamfundet i Hjortshøj
Biodynamisk drift giver mig fordybelse, forundring og forbedring af køernes sundhed
Mælkeproducent Niels Rasmussen, Haderslev
Ordstyrer
Projektleder Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
C2:
Nye veje til at sikre fosfor-forsyningen
Onsdag den 25. november, 16.15-17.45
De økologiske landmænd er udfordret, når det gælder forsyningen med fosfor. Mange steder er jordens P-indhold lavt efter mange års økologisk drift, og da danske økologer på længere sigt ønsker at undgå import af konventionel husdyrgødning, er det nødvendigt at finde nye fosforkilder. Råfosfat, som er tilladt, er en begrænset ressource, det er svært at finde mineraller med tilstrækkeligt lavt indhold af kadmium, og en del af fosfor-reserverne findes i ustabile dele af verden. Derfor arbejder økologiforskere fra seks europæiske lande – inklusive Danmark - sammen i forskningsprojektet ImproveP (CORE Organic) om at finde nye måder at sikre fosfor nok til det økologiske landbrug. I denne workshop fortæller to af forskerne om mulighederne for at udvikle mere P-effektive sorter og mikroorganismer, om alternative fosforkilder og om en undersøgelse af holdningerne blandt landmænd og rådgivere i de forskellige lande til brug af f.eks. slam og andet byaffald.
Efter oplæggene arbejder workshoppens deltagere ca. 30 minutter i diskussionsgrupper à 6-7 personer med at udfylde et spørgeskema om deres holdninger til brug af alternativer fosforkilder som f.eks. slam og forskellige typer recirkuleret byaffald.
Workshoppen afsluttes med en plenumdebat, som tager afsæt i gruppediskussionerne og spørgeskemaerne.
Centrale spørgsmål
- Hvordan udvikler P-indholdet i jorden sig over tid på de økologiske bedrifter?
- Er der potential i P-effektive kornsorter og kartofler?
- Kan økologien fastholde sit gode renommé i befolkningen, hvis de økologiske afgrøder bliver gødet med f.eks. menneskelig afføring?
Oplæg
Behovet for fosfor i økologisk jordbrug, og forskningsprojektet ImprovePs arbejde med mulige løsninger
Seniorforsker Anne-Kristin Løes, NIBIO, Norge (på norsk)
P-effektive sorter, fosfatløsende mikroorganismer og aktuelle P-kilder
Professor Jakob Magid, Københavns Universitet
Ordstyrer
Akademisk medarbejder Lizzie Melby Jespersen, ICROFS
C3:
Nye avlsmål for malkekvæg
Onsdag den 25. november, 16.15-17.45
Hvilke egenskaber skal avlsarbejdet fremme hos fremtidens økologiske malkekøer? Det får deltagerne i denne workshop mulighed for at diskutere med to forskere og en avlsinteresseret landmand. De tre er alle engageret i projektet SOBCows, som bl.a. kortlægger de økologiske landmænds ønsker til fremtidens avlsarbejde. De undersøger, om det kan lade sig gøre at tilpasse malkekøerne bedre til de økologiske produktionsforhold gennem avlsarbejdet, om det kan lade sig gøre at fremavle køer, som giver mælk med en bestemt sammensætning – eksempelvis en sundere fedtsyresammensætning – og om der er interesse for den slags køer, der leverer specialmælk.
Centrale spørgsmål
- Hvilke egenskaber er der størst behov for at fremme?
- Hvad er f.eks. vigtigst: høj mælkeydelse eller egenskaber, der sikrer god sundhed og robusthed under økologiske produktionsforhold?
- Er der brug for at avle på egenskaber, der fremmer en speciel sammensætning af mælken, som kan bruges i markedsføringsøjemed?
Oplæg
Hvorfor er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
Seniorrådgiver Morten Kargo, AU Foulum og SEGES
Avlsmålets betydning set fra praktikerens synsvinkel
Landmand Esben Lauridsen, Vojens
Muligheder for at fremme en sundere fedtsyresammensætning via avlsarbejde
Adjunkt Nina Aagaard Poulsen, AU Foulum
Ordstyrer
Landmand Rikke Friderichsen, Dyrvig I/S
C4:
Flere levende pattegrise
Onsdag den 25. november 2015 kl. 16.15-17.45
I den økologiske svineproduktion bruges grise, som er udviklet til den konventionelle produktionsform. Det betyder desværre, at der dør for mange pattegrise før fravænning. Det skal der laves om på.
I projektet VIPiglets undersøger forskere, hvad den høje pattegrisedødelighed skyldes, og hvad man kan gøre for at få mere robuste øko-grise – så økonomi, dyrevelfærd og forbrugertillid kan gå op i en højere enhed. Mødet sætter fokus på årsag til pattegrisedødelighed, og de fysiske rammers betydning for grisenes velfærd.
Centrale spørgsmål
- Hvilke udfordringer/årsager ligger til grund for den høje pattegrisedødelighed?
- Hvordan kan problemerne løses med nye og anderledes måder at gøre tingene på?
- Hvilke potentialer har forskellige hyttedesign i forhold til flere levende pattegrise i den økologiske produktion?
Oplæg
Derfor dør pattegrisene. Resultater af obduktioner
Dyrlæge, Phd Lena R. Christensen, Århus Universitet
Potentialer i forskellige hyttedesign
Projektleder Marianne Bonde og projektmedarbejder Lene Thomsen, Udviklingscenter for Husdyr på Friland
 Læs sammendrag
Ordstyrer
Landskonsulent Tove Serup, SEGES Økologi
C5:
Grøngødning: Nye metoder
Onsdag den 25. november, 16.15-17.45
Grønafgrøder kan være et lovende alternativ til importeret husdyrgødning i økologisk grønsagsproduktion, både som sommer- og efterafgrøde, men også dyrket mellem grønsagsrækkerne, hvor grønafgrøden forhindrer kvælstofudvaskning. Det viser de danske projekter Mobile Grøngødninger og Økologi i Sporet og det europæiske projekt InterVeg, som involverede landmænd og forskere i fire lande.
Der er imidlertid store udfordringer forbundet med grøngødningerne. Hvordan styrer man konkurrencen mellem afgrøde og efterafgrøde? Og hvad med kvælstofbehovet ved samdyrkning? Hvilke maskiner skal man bruge? Hvordan og hvornår er det mest hensigtsmæssigt at høste? Hvordan tildeler man bedst grøngødningen? Og hvordan vurder man gødningseffekten? Erfaringer fra Aarstiderne Barritskov Gods, som er med i projektet Økologi i Sporet, giver nogle foreløbige fingerpeg.
Centrale spørgsmål
- Hvad er perspektiverne i at dyrke bælgafgrøder, som man høster og bruger til gødning i grønsagsmarken?
- Hvor ligger de praktiske udfordringer i at sikre gødningsforsyningen på rene plantebedrifter med fx kløver og lucerne – og hvordan er det bedst og mest bæredygtigt at anvende dem?
- Er det effektivt at dyrke kvælstofopsamlende planter mellem grønsagsrækkerne, og er der ide i at gøre det til en almindelig praksis?
Oplæg
Kan to afgrøder give mindre kvælstoftab end én? Nye forsøg fra ind- og udland.
Forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen, Aarhus Universitet-FOOD, Årslev (InterVeg)
Dyrk din egen gødning - lovende resultater fra Mobile Grøngødninger
Seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen, Aarhus Universitet-FOOD, Årslev (Mobile Grøngødninger)
Læs sammendrag
Udvikling af praktiske metoder til udnyttelse af mobile grøngødninger i grønsagsproduktion
Landbrugs- og miljøchef Svend Daverkosen, Aarstiderne og Barritskov (Økologi i Sporet)
Ordstyrer
Specialkonsulent Margrethe Askegaard, SEGES Økologi
C6:
Højere udbytter på økomarken
Onsdag den 25. november, 16.15-17.45
Gødning, ukrudt, højtydende sorter og mekanik i marken er centrale punkter, når det gælder høje og stabile udbytter i marken. Vi ved, at nye sorter fra den almindelige forædling hvert år giver en stigning i udbytterne på 1 pct. i konventionelt landbrug. Hvorfor er det, at økologerne ikke også får denne udbyttestigning, men at vi omvendt har set stagnerende udbytter? Natur og miljø er ikke ligeglad med, hvordan vi producerer vores mad, men for os mennesker er det derimod vigtigt, hvor meget vi producerer. Udbyttet fra økologisk jordbrug kan blive væsentligt højere, uden det belaster klimaet eller naturen unødigt, men det kræver, at vi udnytter den viden, vi allerede har i dag. Mødet sætter spot på højere udbytter og vejene dertil.
Centrale spørgsmål
- Hvordan når vi høje udbytter med den tilgængelige gødning?
- Er det sandt at lave udbytter i praktisk økologisk jordbrug skyldes et vidensgab mellem forskning og praksis?
- Hvor skal vi sætte ind i Danmark, så vi får højere udbytter?
Oplæg
Sådan sikrer vi høje udbytter via sædskiftet og et mangfoldigt landbrug
Landmand Dorte Mette Jensen og driftsleder Hans Fynbo, Stenalt Gods
Hvorfor gør I ikke det, som jeg siger?
Økologikonsulent Steffen Blume, Økologisk Rådgivning, Gefion
Øgede udbytter kræver fælles indsats
Rådgivningschef Ole Engellyst, Økologisk Landsforening
Ordstyrer
Landmand Søren Moeslund Larsen, formand for Økologisk Landsforenings planteavlsudvalg
C7:
Partnerskaber – en vej til bedre kvalitet og afsætning (2)
Onsdag den 25. november, 16.15- 17.45.
Er nye former for samarbejde mellem landmænd, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlen vejen til mere bæredygtighed og bedre afsætning? Det belyser denne workshop, som tager afsæt i et fælles europæisk forskningsprojekt, HealthyGrowth, som har undersøgt, hvordan den økologiske sektor kan forbedre både produktkvalitet og afsætning gennem partnerskaber i værdikæden fra landmand til forbruger. I to sessioner fortæller forskere og praktikere om fordelene ved at erstatte de traditionelle kontrakter med partnerskaber, om hvordan de nye partnerskaber kan fungere, om de fordele og udfordringer, der er forbundet med dem, og om hvordan de kan fremme en markedsbåret, bæredygtig vækst i den økologiske sektor.
Centrale spørgsmål
- Hvilke gode eksempler er der at lære af?
- Hvad betyder partnerskabet for de værdier og kvaliteter, som knytter sig til produkterne?
- Hvilke udfordringer er der i at få partnerskabet til at fungere?
Oplæg
Nye samarbejdsformer i den økologiske værdikæde inden for dagligvare- og foodservice-sektoren
Direktør Bjarne Sidelmann, GO LOCAL
Udfordringer og muligheder i partnerskaber på tværs af værdikæden. Svenske erfaringer
Direktør Johan Ununger, Saltå Kvarn AB, Sverige
Partnerskabet – hvorfor og hvordan virker det? Overordnede overvejelser og perspektiver
Ph.d.-studerende Klaus Laursen, AU Foulum
Ordstyrer
Lektor Egon Noe, AU Foulum
C8:
Workshop om fremtidens mekaniske ukrudtsbekæmpelse
Onsdag den 25. november, 16.15-17.45
Praktikere, forskere og industrien inviteres til at være med til en workshop, hvor problemer, løsninger og udvikling drøftes. En række nøglepersoner fra maskinproducenter, forskning og rådgivning vil være tovholdere i en debat ved borde om fremtidens mekaniske ukrudtsbekæmpelse. Workshoppen giver økolandmænd mulighed for at drøfte og være med til at bestemme retningen af de fremtidige løsninger. Workshoppen er arrangeret og støttet af GUDP projekt OPTIMEK og ROWCROP.
Centrale spørgsmål
- Hvad er de største problemer i marken?
- Hvordan kan vi få de innovative ideer udbredt i praksis?
- Hvordan skal vi løse udfordringerne i fremtiden?
Introduktion og mødeleder
Specialkonsulent Frank Oudshoorn, SEGES Økologi
Ordstyrere og referenter ved borde
Udvikler Frank Poulsen, F Poulsen Engineering
CEO Ole Green Agro Intelligence
Udvikler/landmand Hans Henrik Thomsen, Thyregod/Kongskilde
Udviklingschef Leif Jensen, Garford/Einböck/Yding Smedie
Seniorforsker Bo Melander, Aarhus Universitet
Adjunkt Michael Nørremark, Aarhus Universitet
Konsulent Poul Christensen Økologisk Landsforening
Projektleder Kathrine Hauge Madsen SEGES
Specialkonsulent Sven Hermansen, SEGES Økologi
Lektor Jesper Rasmussen, Københavns Universitet
Konsulent Jesper Hansen, Økologisk Rådgivning, Gefion
Direktør Jens Nyholm , Nordic Beet Research
Direktør Klaus Nygaard, CMN
Direktør/landmand Thomas Kjærsgaard, Cameleon/Hammerum Servicecenter
C9: 
Farmers Rights and Policy issues in the context of Plant breeding for Diversity
Wednesday 25th of November 16.15-17.45
Plant breeding and marketing is tightly regulated in order to protect both breeders and farmer’s interests regarding pure line breeding. Breeding for higher diversity on the other hand has met legal hurdles within the EU, since diverse plant material cannot meet requirements of standard variety testing. Within the EU a trial period for marketing populations of some cereals has been implemented and examples are given from different countries.
The session will also offer insight into Farmers Rights according to international treaties and other commitments.
Key questions
- Can a farmer legally sell or purchase a population or other diverse plant material?
- Is it possible to protect the farmer’s interests when purchasing a population?
- What are the Farmer’s Rights in the context of breeding for higher diversity?
Presentations
Farmers Rights - Seed Legislation in the context of Plant breeding for Diversity in Organic Agriculture
Dr. Regine Andersen, Executive Director, Oikos – Organic Norway, Norway
Marketing of Populations
Dr. Bruce Pearce, Deputy Director, Organic Research Centre, United Kingdom
Chairman
Riccardo Bocci, Italian Association for Organic Agriculture - AIAB, Italy
|
