PRAKTISKE INFORMATIONER

Ankomst og parkering

Ved ankomst til Comwell Kolding kan du parkere på et af de to områder skiltet med ”Comwell”. Du skal ikke bruge P-skive, men i stedet gå ind i lobbyen og der registrere din bil med registreringsnummeret på en af de mange dertil opstillede IPads. Det er gratis at parkere på Comwells pladser, og registreringen gælder for 3 døgn.

Hvis du ankommer onsdag morgen for at deltage i Plenum 1, så ligger der kongresmateriale klar til dig på en af de opstillede stole i Teatersalen, hvor Plenum 1 afholdes. Hvis du ankommer på et senere tidspunkt, så gå til sekretariatet i lobbyen, hvor du får udleveret kongresmateriale.

BEMÆRK: En uges tid før kongressen får du tilsendt dit adgangstegn pr. mail. Det skal du printe ud og medbringe til kongressen. Har du glemt at printe dit adgangstegn, så kan du få printet et nyt i sekretariatet.

Overnatning

Overnatter du på Comwell Kolding, kan du få dit værelse fra onsdag 29. november kl. 14. Du bedes forlade værelset torsdag 30. november kl. 11. Der er gratis adgang i svømmehallen og sauna dagligt kl. 6 og 22.

Overnatter du på et af de øvrige hoteller, bedes du selv indhente oplysningerne herom.

Forplejning

Hele forplejningen på Økologi-Kongres 2017 er økologisk. Deltagerne kan nyde kaffe/te samt brød fra kl. 9 om morgenen ved kongressens start onsdag den 29. november, og tilsvarende er der torsdag den 30. november kaffe eller te samt brød. Gennem hele kongressen kan man forsyne sig med vand, kaffe/the, frugt og snacks. Frokosten serveres kl. 12:30 begge dage.

Kongres-app’en ‘CM Event’

Download kongres app’en ”CM Event” og se dit personlige program med angivelse af lokale for hvert enkelt møde. App’en giver også mulighed for at se deltagerlisten, udstillingsoversigten og for at deltage i afstemninger undervejs på kongressen. Hent app’en “CM Event” og log på med den mailadresse du har anvendt ved tilmelding til kongressen.

Spændende udstilling

Virksomheder, organisationer, forskere, projekter m.v. udstiller på kongressen. Udstillingen giver gæsterne en mulighed for ved selvsyn at orientere sig i den mangfoldighed af produkter, organisationer, forskningsprojekter, firmaer og nyskabelser, der findes inden for det økologiske område. Der er udstillingsstande i hele lobbyen og foran Teatersalen. Du finder listen over udstillere på side 8 i programhæftet.

Unge på kongressen

Kongressen byder torsdag den 30. november på særlige møder målrettet landbrugsskoleelever og yngre landmænd arrangeret i samarbejde med LandboUngdom. Formålet er først og fremmest at give unge landbrugselever på 2. hovedforløb et indblik i økologisk landbrugsproduktion.

Bar, kongresmiddag og dans

Der er åbent i barerne i lobbyen onsdag den 29. november, kl. 18.15-19.15 forud for middagen. Der kan betales med kontanter og kreditkort i baren.

Den lækre tre-retters festmiddag serveres kl.19.15 i Teatersalen. Mens du nyder den lækre økologiske middag har du mulighed for at få en snak med de andre kongresdeltagere under hyggelige former og fordøje dagens indtryk. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer under og efter middagen, og der kan betales med kontanter og kreditkort i baren.

Efter middagen bliver der spillet op til dans med glad dansemusik ved bandet Busy Feet. De disker op med hitnumre indenfor disco, soul, rock, pop osv. fra 70’erne og frem. Den festlige aften afsluttes kl. 00.30.

Mediepartnere

LandbrugsAvisen og Økolog & Erhverv er mediepartnere for kongressen, og de sætter ekstra fokus på kongressen og de temaer, som drøftes – både før, under og efter kongressen. Det bliver muligt på kongressen at tage en snak med journalister fra de to medier, hvis man har en god historie.

Kontakt

Alle spørgsmål om kongressen kan rettes til sekretariatet:
Økologi-Kongres 2017
SEGES, Økologi Innovation
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N
Tlf.: 87 40 54 20
Email: info@okologi-kongres.dk

Der tages forbehold for ændringer i programmet.